En undervisningsserie i syv dele. Dette er oversigten — start her, og læs så delene i rækkefølge.
Der er megen forvirring om Helligånden og tungetale. Det meste af den kommer af at lytte til mennesker i stedet for at læse i Bibelen. Derfor er denne undervisning bygget på teksten. Jeg henviser dig til skriftstederne undervejs, og jeg vil have dig til at slå dem op — tro ikke mig på mit ord, tro Gud på hans. Er du ikke vant til at læse ret meget i Bibelen, så lad dette blive begyndelsen på noget nyt.
Men jeg vil sige dig én ting til, rent ud. Dette er ikke kun teori for mig. Der findes emner, hvor alt, hvad et menneske ærligt kan gøre, er at læse omhyggeligt og ræsonnere. Dette er ikke ét af dem — ikke for mig. Jeg har bedt i tunger i mange år. Jeg har lagt mine hænder på syge og set Gud helbrede dem for øjnene af mig. Jeg har fulgt Åndens ledelse, hvor det ville have kostet mig dyrt at tage fejl, og fundet ud af, at det var ham. Så når jeg siger, at disse ting er virkelige, og at de er for dig, viderebringer jeg ikke en lære, jeg har læst om. Jeg fortæller dig, hvad jeg selv har vandret i. Læs skriftstederne — og gå så og find ud af det selv.
Den korte version
Hvis du ikke læser andet, så læs dette.
Helligånden er Gud selv, kommet for at bo inde i dig — og, i modsætning til i Det Gamle Testamente, kommet for at blive. Det, Jesus gjorde på korset, gjorde dig retfærdig nok til at være hans bolig.
Der er to adskilte gerninger af Ånden, og at blande dem sammen er dér, hvor det meste af forvirringen begynder. Først bliver du født på ny — født af Ånden — hvilket giver dig en ny natur og bringer dig ind i Riget. Dernæst bliver du døbt i Ånden, hvilket iklæder dig kraft. Sammen med vanddåben danner disse det, jeg kalder frelsens tredobbelte snor: født på ny, døbt i vand, døbt i Ånden.
Tungetale er ikke én enkelt ting — og at behandle hvert vers om tunger, som om det var det samme, er roden til halvdelen af alle skænderierne. Der er tegnet med virkelige sprog ved pinse; der er det private bønnesprog, som er vendt mod Gud og opbygger dig; og der er tungetale-med-udlægning i en forsamling, som fungerer som profeti. Det private bønnesprog er dér, hvor du holder op med at læne dig til dit eget sind og lærer at øse af Ånden — og det er for enhver troende.
Taler alle i tunger? Nej. Bør alle? Ja, helst. Tungetale er et bevis på dåben i Ånden, og det er for alle — Gud gør ikke forskel på folk. Nådegaverne er ikke ophørt; mennesker bliver stadig udrustet, stadig helbredt, taler stadig i tunger i dag. Og du behøver ikke frygte, at det at søge dette vil åbne dig for noget mørkt: Faderen giver Helligånden til dem, der beder ham, ikke en efterligning. Og hold det hele i det rette forhold: tungetale er væsentligt, men kærligheden er større — gaven er aldrig pointen.
Det er hele undervisningen. Resten er skriften bag den.
