Nyheder / Teknologi

Niveau 1 · Afgørende

EU's AI-forordning: åbenhedskrav trådte i kraft 2. august

EU · Danmark

  1. Debatteret
  2. Foreslået
  3. Vedtaget
  4. I kraft

Senest gennemgået · Sidst ændret

Researchet og skrevet med AI · Metode

Europa-Kommissionens bygning Berlaymont i Bruxelles, hvor Kommissionens AI-kontor har fået håndhævelsesbeføjelser fra 2. august 2026. Foto: Stern / Wikimedia Commons, CC BY-SA 3.0 · kilde

Den 2. august 2026 trådte EU's åbenhedskrav til kunstig intelligens i kraft, og Kommissionens AI-kontor og de nationale myndigheder begyndte at håndhæve AI-forordningen. Chatbots skal fortælle brugeren, at det er et AI-system, og visse deepfakes og andet AI-genereret indhold skal mærkes, også maskinlæsbart. Reglerne om højrisisikosystemer er udskudt.

Besluttes af
Europa-Parlamentet og Rådet; Kommissionens AI-kontor og de nationale tilsynsmyndigheder håndhæver reglerne.
Slags
Beslutning eller hændelse
Rækkevidde i Danmark
Næsten alle
Gælder fra
2. aug. 2026
Europa-Kommissionen, Bruxelles · Åbn i Google Maps

© OpenStreetMap-bidragydere (ODbL)

Hvad er besluttet

AI-forordningen, forordning (EU) 2024/1689, trådte i kraft 1. august 2024 og gælder i etaper. Forbudte praksisser og krav om AI-kompetencer gjaldt fra 2. februar 2025. Reglerne om styring og om modeller til almen brug gjaldt fra 2. august 2025. Fra 2. august 2026 gælder åbenhedskravene, og håndhævelsen er begyndt.

Kommissionen skrev den 2. august 2026, at visse billeder, lyd og video, der ligner eksisterende personer, genstande, steder eller begivenheder (deepfakes), skal mærkes tydeligt og bære maskinlæsbare mærker. Det samme gælder værktøjer til følelsesgenkendelse og biometrisk kategorisering, og tekst der offentliggøres for at informere offentligheden om emner af almen interesse, hvis der ikke har været menneskelig redaktionel kontrol. Brugeren skal tydeligt oplyses, når vedkommende ikke taler med et menneske, men med et AI-system, for eksempel en chatbot, en AI-agent eller en avatar.

Bøderne kan ifølge Kommissionen løbe op til 15 millioner euro eller 3 procent af den globale årsomsætning for virksomheder, med proportionalitet for små og mellemstore virksomheder, og op til 750.000 euro for EU-institutioner.

Reglerne for højrisisikosystemer er ændret af forordning (EU) 2026/1744, den såkaldte digitale omnibus om AI. Ifølge Kommissionens tidsplan gælder kravene til højrisisikosystemer i visse følsomme områder, herunder biometri, kritisk infrastruktur, uddannelse, beskæftigelse, migration, asyl og grænsekontrol, fra 2. december 2027, og kravene til AI i regulerede produkter, for eksempel elevatorer eller legetøj, fra 2. august 2028.

Kommissionen skriver, at formålet er at fremme pålidelig AI, give folk mulighed for at gennemskue, hvornår de møder AI, og mindske vildledning, samtidig med at der skabes et indre marked og beskyttelse af sundhed, sikkerhed og grundlæggende rettigheder.

Hvad betyder det for Danmark

Forordningen gælder direkte i Danmark. Danske virksomheder og myndigheder, der udbyder eller tager AI-systemer i brug, skal overholde åbenhedskravene fra 2. august 2026. Nationale markedsovervågningsmyndigheder håndhæver reglerne sammen med det europæiske AI-kontor. Folketinget behandler et forslag til en dansk AI-lov med supplerende regler om tilsyn og sanktioner (L 3); forslaget er ikke vedtaget. I finanslovforslaget for 2027 lægger regeringen samtidig op til en AI-accelerationsfond på 200 millioner kroner årligt i 2027 og 2028.

Hvad man skal holde øje med

Vedtager Folketinget den danske AI-lov, og hvilke myndigheder får tilsynet? Hvordan virker mærkningen i praksis for almindelige brugere? Og holder de udskudte datoer for højrisisikosystemerne, 2. december 2027 og 2. august 2028, eller ændres tidsplanen igen?

Kilder

Ændringslog

  1. Overskrift præciseret, så emnet fremgår
  2. Sagen oprettet, fordi åbenhedskravene og håndhævelsen i AI-forordningen trådte i kraft 2. august 2026.