Regeringen fremsatte den 9. oktober 2026 sit forslag til finanslov for 2027, og siden er der indgået to delaftaler: en skatteaftale med Dansk Folkeparti den 12. november og en aftale om grøn varme og elbiler med Enhedslisten og Alternativet den 14. november. Finansloven er endnu ikke vedtaget. Skatteaftalen giver skatte- og afgiftslempelser på 11.400 millioner kroner i 2030 (2027-niveau), mod skattelettelser på 10,1 milliarder kroner i 2030 i forslaget. Forslaget lægger desuden op til forsvarsudgifter på 3,41 procent af bruttonationalproduktet i 2027, stigende til 3,5 procent i 2030, og 1,2 milliarder kroner til børn og unge i 2027.
- Besluttes af
- Regeringen har fremsat forslaget; Folketinget beslutter.
- Rækkevidde i Danmark
- Næsten alle








© OpenStreetMap-bidragydere (ODbL)
Hvad er besluttet
Intet er vedtaget endnu. Finansministeriet offentliggjorde forslaget, i grundloven kaldet den ændrede fremsættelse af det tekniske augustforslag, den 9. oktober 2026. Ifølge Folketinget blev forslaget (L 73) 1. behandlet den 19.–20. oktober og 2. behandlet den 12. november 2026, og 3. behandling er sat på dagsordenen den 9.–10. december 2026. Det er Folketinget, der skal vedtage finansloven, før den kan gælde for 2027.
Ifølge Finansministeriets faktaark afsættes der 1,2 milliarder kroner i 2027 og 1,1 milliard kroner årligt i 2028–2030 blandt andet til folkeskolen, plus en ramme til 2.000 ekstra bachelorpladser, primært inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag. Til velfærd lægges der op til vederlagsfri tandpleje for førtidspensionister og udsatte grupper (0,6 milliarder kroner i 2027, 0,9 milliarder kroner årligt fra 2028) og en ældrepakke på 200 millioner kroner i 2027. Til tidlig pension og lempede modregningsregler afsættes 0,6 milliarder kroner i 2027, stigende til 1,6 milliarder kroner i 2030, plus 2,1 milliarder kroner årligt til et løft på 1.000 kroner til de folkepensionister, der har mindst.
I forslaget omfatter skattelettelserne på samlet 10,1 milliarder kroner i 2030 ifølge samme faktaark afskaffelse af mellemskatten, nedsættelse af selskabsskatten, forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst, tredobling af indskudsloftet på aktiesparekontoen og afskaffelse af toptopskatten, sidstnævnte sammen med en ny hovedaktionærmodel. Der afsættes 800 millioner kroner i 2027 til at begynde indfasningen af gratis kollektiv transport for unge under 22 år. Til kunstig intelligens foreslås 200 millioner kroner årligt i 2027 og 2028 til en AI-accelerationsfond og 150 millioner kroner årligt i 2027–2031 som reserve til mulig dansk medfinansiering af AI-gigafabrikker.
To delaftaler er indgået. Begge er ifølge aftaleteksterne stemmeaftaler, hvor partierne forpligter sig til at stemme for de lovforslag og bevillinger, der gennemfører dem.
Skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 12. november 2026 giver lempelser på i alt 11.400 millioner kroner i 2030 (2027-niveau). De fem skattelettelser, som også stod i forslaget, udgør tilsammen 10.075 millioner kroner: lavere selskabsskat 6.400 millioner, afskaffelse af mellemskatten 2.400 millioner, afskaffelse af toptopskatten 500 millioner, højere indskudsloft på aktiesparekontoen 500 millioner og højere progressionsgrænse for aktieindkomst 275 millioner. Resten er en ramme til omlægning af bilafgifterne (925 millioner), en pulje til byrdelettelser (300 millioner) og en pulje til retssikkerhed (100 millioner). Selskabsskatten sænkes med 0,5 procentpoint i 2027, 2 procentpoint i 2028 og 3 procentpoint fra 2029, toptopskatten afskaffes fra 2028, og mellemskatten forsvinder helt fra 2029. Aftalen sænker også benzin- og dieselafgiften svarende til 2 kroner pr. liter i 2027 og udskyder den planlagte stigning i registreringsafgiften på elbiler med ét år.
Aftalen mellem regeringen, Enhedslisten og Alternativet af 14. november 2026 indeholder ifølge aftaleteksten initiativer for ca. 3,9 milliarder kroner frem mod 2035 til grøn varme og elbiler, blandt andet 150 millioner kroner årligt i 2028–2030 til tilskud til elbiler for husstande med lav indkomst og en forlængelse af Varmepumpepuljen og Afkoblingsordningen i 2027. Partierne er også enige om at indføre et stop for nyinstallation af olie- og gasfyr hurtigst muligt.
Hvad betyder det for Danmark
Tal i forslaget er bevillinger, ikke vedtagne love. Indtil Folketinget har vedtaget finansloven, er det regeringens prioriteringer og, for de aftalte dele, aftalepartiernes. Hvis forslaget vedtages som skrevet, ændrer det skatter, pensioner, folkeskole, transport og forsvar for hele landet. Forsvarsudgifterne er i forslaget opgjort til 3,41 procent af bruttonationalproduktet i 2027, 3,44 procent i 2028, 3,47 procent i 2029 og 3,50 procent i 2030. Der afsættes desuden 783,4 millioner kroner årligt i 2027–2030 til politiet og Politiets Efterretningstjeneste og 1,0 milliard kroner årligt til samfundssikkerhed og beredskab.
Hvem betaler?
Finansministeriet skriver, at finanslovforslaget er «samlet set fuldt finansieret inden for de fastsatte økonomiske rammer». Pengene kommer fra fire steder: lavere ydelser til nogle grupper, højere skatter og afgifter, besparelser og penge flyttet fra puljer, der allerede var afsat, og det økonomiske råderum, som regeringen har planlagt at bruge. Råderummet er de penge, som regeringens økonomiske plan regner med, at der bliver plads til at bruge, uden at andre skatter skal op eller andre udgifter ned. Beløbene nedenfor er Finansministeriets og Skatte- og Vækstministeriets egne skøn efter tilbageløb og adfærd, det vil sige efter, at der er regnet med, at en del af pengene kommer tilbage til staten som skat og moms, og at folk ændrer adfærd, når reglerne ændres.
Lavere ydelser. Ifølge Finansministeriets finanslovpublikation fra oktober 2026:
- SU til hjemmeboende bortfalder fra 2028, hvis forældrenes samlede indkomst før skat er over 710.077 kroner (2024-niveau), og nedtrappes ved indkomster mellem 419.589 og 710.077 kroner. Skønnet: 491,8 millioner kroner i 2028, 487,0 millioner i 2029 og 478,5 millioner i 2030. Ifølge forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelunds (M) svar til Finansudvalget den 3. november 2026 vil forslaget, opgjort på hjemmeboende SU-modtagere i 2025, betyde, at 81.660 eller 55 procent, altså mere end hver anden, mister SU som hjemmeboende i mindst én måned i løbet af året.
- Nyuddannede skal fra 1. januar 2028 have arbejdet i gennemsnit 4 timer om ugen i 18 af de forudgående 24 måneder for at få dimittenddagpenge, de dagpenge nyuddannede kan få uden at have været i arbejde: 0,6 milliarder kroner i 2028 og 1,1 milliarder kroner årligt i 2029–2030.
- Nye ansøgere kan ikke få boligstøtte, hvis husstandens likvide formue er over 500.000 kroner: 90 millioner kroner i 2027, stigende til 840 millioner kroner i 2030.
- Nye ansøgere til seniorpension vurderes fra 2028 i forhold til alle typer job, ikke kun deres seneste job: omtrent 200 millioner kroner i 2028, stigende til 800 millioner kroner i 2030. Regeringen vil søge opbakning hos partierne bag seniorpensionen.
Højere skatter og afgifter.
- Afgiften på chokolade og slik fastholdes i stedet for at blive afskaffet: 2,3 milliarder kroner i 2027 og 2028 og 2,2 milliarder kroner i 2029 og 2030. Det er den største enkeltpost på listen i 2027.
- Loft over rentefradraget på 150.000 kroner for enlige og 300.000 kroner for gifte: ca. 0,6 milliarder kroner i 2028, stigende til 0,8 milliarder kroner i 2030. Ifølge Finansministeriets finanslovpublikation kræver det i dag en gæld på ca. 6,3 millioner kroner for et ægtepar at nå loftet (ved 4 procent rente og 0,8 procent bidrag).
- Boafgiften omlægges fra 2028: bundfradraget, den del af et dødsbo, der er fri for afgift, hæves til 566.000 kroner, og der kommer et ekstra trin på 15 procent for den del af et dødsbo, der overstiger 10 millioner kroner: 100 millioner kroner i 2028 og 250 millioner kroner årligt fra 2029.
- En tech-skat på tech-giganterne skal give 1 milliard kroner årligt fra 2029. Publikationen beskriver ikke, hvordan skatten skal udformes.
- En afgift på 200 kroner pr. passager på krydstogtskibe fra 2028: 0,3 milliarder kroner årligt. Regeringen venter, at den hovedsageligt betales af udenlandske gæster.
- Virksomheder betaler gennem en «sanering af erhvervsstøtten»: afskaffelse af det ekstra fradrag for forskning og udvikling, et loft over, hvor længe underskud kan fremføres, kortere frister for momsbetaling, en højere arbejdsskadeafgift og egenbetaling for udenlandske medarbejderes danskundervisning. I forslaget er det samlet 2,95 milliarder kroner i 2030.
Besparelser og flyttede penge.
- Administrationen i ministerierne skal spare 100 millioner kroner i 2028, 200 millioner i 2029 og 500 millioner i 2030. Hvor besparelserne skal findes, besluttes først på finanslovforslaget for 2028.
- Administrationen på de selvejende uddannelsesinstitutioner under Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet: ca. 170 millioner kroner i 2028, stigende til 500 millioner kroner i 2030.
- Offentlige enheders realkreditlån skal omlægges til lån fra staten, hvilket ifølge skønnet kan spare ca. 0,3 milliarder kroner i renter årligt fra 2028. Modellen er endnu ikke fastlagt.
- Penge, der allerede var afsat til klima- og energipuljer, men endnu ikke var brugt, flyttes til andre formål, især elektrificering. Blandt de største er rammen til støtte til varmepumper fra finansloven for 2026 (185 millioner kroner årligt i 2027–2029), reserven til klimasikring af private ejendomme og bevaringsværdige bygninger (150 millioner kroner årligt i 2027–2029) og puljen til biokul (192 millioner kroner i 2027, som går til kompensation for en ny kvælstofregulering, og 180–208 millioner kroner årligt i 2028–2030).
Det, partierne allerede har aftalt. Den 12. november 2026 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en skatteaftale. Den giver lettelser på 11.400 millioner kroner i 2030 (2027-niveau), blandt andet 6.400 millioner til lavere selskabsskat og 2.400 millioner til afskaffelse af mellemskatten, og i 2027 en midlertidig lempelse af benzin- og dieselafgiften på 2.650 millioner kroner. Aftalen finansierer 6.550 millioner kroner i 2030, altså mere end halvdelen, med navngivne tiltag: blandt andet 2.825 millioner fra virksomhederne gennem sanering af erhvervsstøtten (heraf 1.725 millioner fra det ekstra forskningsfradrag), 1.250 millioner fra kravet om beskæftigelse før dimittenddagpenge, 475 millioner fra SU til hjemmeboende, 625 millioner fra en højere minimums-ejerafgift for biler, 500 millioner fra en ny skattemodel for hovedaktionærer og 300 millioner fra forhandlingsreserven. Resten, 4.850 millioner kroner i 2030, finansieres ifølge aftaleteksten blandt andet via «det finanspolitiske råderum samt generelle reserver mv. afsat på forslag til finanslov for 2027». Aftalen sætter loftet over fremførsel af underskud til 15 år i stedet for 17 og begrænser de kortere momsfrister til store virksomheder.
Den 14. november 2026 aftalte regeringen, Enhedslisten og Alternativet tilskud til grøn varme og elbiler. Ifølge aftalen betales det af en højere grænse for momsgodtgørelse til turister uden for EU (fra 300 til 1.200 kroner, 25 millioner kroner årligt), moms på korttidsudlejning af hele boliger, fx via Airbnb (25 millioner kroner i 2028, 50 millioner fra 2029), en mindre reserve til afgiftsfritagelse af biogas (92 millioner kroner årligt i 2028–2030), færre penge til AI-gigafabrikker (90 millioner kroner årligt i 2028–2031), 788 millioner kroner i 2027 fra rammer, der allerede stod i finanslovforslaget, og generelle reserver (343 millioner kroner i 2028, 318 millioner i 2029 og 218 millioner i 2030).
Lån og overskud. Rammerne tillader et underskud. Ifølge Finansministeriet går den strukturelle saldo for hele den offentlige sektor, altså statens, kommunernes og regionernes samlede over- eller underskud renset for, om økonomien går op eller ned, fra et overskud på 1,3 procent af bruttonationalproduktet i 2025 til et underskud på 0,9 procent i 2027. Den lempelse blev planlagt i 2035-planen fra februar 2026, blandt andet for at give plads til højere udgifter til forsvar, sikkerhed og beredskab. Statens eget budget (drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet) for 2027 viser i forslaget et overskud på 32.499,1 millioner kroner. Hverken forslaget eller aftalerne gør op, hvor stor en del af de enkelte nye udgifter, herunder forsvarsløftet, der betales af råderummet, og hvor stor en del der betales af de navngivne finansieringstiltag.
Begrundelser og kritik. Regeringen begrunder formuekravet for boligstøtte med, at boligstøtten skal hjælpe borgere med at betale huslejen, og afgiften på krydstogtskibe med, at turismen skal betale mere for forurening, støj og trængsel. Om SU sagde finansminister Peter Hummelgaard (S) til DR den 29. september 2026: «Det gælder kun for unge, der er hjemmeboende, og har forældre med høje indkomster.» Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) skrev til Finansudvalget den 30. oktober 2026, at virksomhederne fortsat kan trække 100 procent af udgifterne til forskning og udvikling fra, og at regeringen venter, at skattereformen samlet styrker virksomhedernes tilskyndelse til at investere i både forskning og udvikling, produktion og arbejdspladser.
Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, sagde den 9. oktober 2026, at forbundet er modstander af at beskære SU, og at forslaget også rammer elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb, som ikke har tid til et fritidsjob. Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings formand, Oscar Tønsberg Hoffmann, kaldte over for DR forslaget et angreb på unge. Dansk Erhvervs Brian Mikkelsen kaldte den 9. oktober 2026 afskaffelsen af det ekstra forskningsfradrag «den helt forkerte vej at gå». Ifølge Børsen den 8. oktober 2026 ville Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre have loftet over rentefradraget taget ud af en eventuel skatteaftale, mens skatte- og vækstministeren kaldte loftet et kompromis, som er socialt afbalanceret. Loftet over rentefradraget, boafgiften, chokoladeafgiften, tech-skatten og afgiften på krydstogtskibe nævnes ikke i de to aftaletekster fra november. SF skriver ifølge Lovguiden den 12. november 2026, at loftet over rentefradraget indgår i finansieringen af skatteaftalen.
Hvad betyder det for priserne? Benzin og diesel bliver billigere i 2027, fordi skatteaftalen sænker afgiften svarende til 2 kroner pr. liter. Chokolade og slik bliver ikke billigere, som de ville være blevet, hvis afgiften var afskaffet. Hvor meget de øvrige afgifter, krydstogtafgiften, momsen på korttidsudlejning og virksomhedernes nye udgifter vil slå igennem på forbrugerpriserne, er ikke opgjort.
Hvem står bag
Forslaget er regeringens. På regeringen.dk skrev Finansministeriet den 9. oktober, at regeringen vil løfte velfærden for børnene, give en hjælpende hånd til danskerne – særligt de pensionister, som har mindst – og tage de første skridt mod at blive den grønneste regering nogensinde. Folketinget behandler forslaget som L 73. Dansk Folkeparti står bag skatteaftalen, og Enhedslisten og Alternativet står bag den grønne aftale. De endelige stemmer foreligger først ved 3. behandling.
Hvad man skal holde øje med
Finder regeringen flertal for de dele af finansieringen, der ikke nævnes i de to aftaletekster, som loftet over rentefradraget, den omlagte boafgift og tech-skatten, og kommer der flere delaftaler før 3. behandling den 9.–10. december? Kommer den gratis kollektiv transport for unge under 22 år med i den vedtagne lov, og fra hvornår? Og hvordan udmøntes AI-accelerationsfonden, som hænger sammen med den europæiske AI-forordning, der allerede er trådt i kraft?
Kilder
- Finansministeriet, Forslag til finanslov for finansåret 2027, 9. oktober 2026
- Finansministeriet, Faktaark – Udvalgte hovedprioriteter i forslag til finanslov for 2027, 9. oktober 2026
- Regeringen.dk, Finanslovforslag med fokus på tryghed og sikkerhed, løft af velfærden og grøn omstilling, 9. oktober 2026
- Folketinget, L 73, Forslag til finanslov for finansåret 2027
- Folketinget, L 73, tidsplan for behandlingen
- Finansministeriet, Et stærkere forsvar af Danmark – et styrket Danmark at forsvare. Finanslovforslaget 2027, afsnittet Finansiering, oktober 2026
- Finansministeriet, Opdateret 2035-forløb – Grundlag for udgiftslofter 2030, 9. oktober 2026
- Finansministeriet, Forslag til finanslov 2027, Hovedoversigt over statsbudgettet, 9. oktober 2026
- Skatte- og Vækstministeriet, Aftale om skattereform mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 12. november 2026
- Finansministeriet, Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Alternativet om grøn varme og socialt tilskud til elbiler mv., 14. november 2026
- Folketinget, L 73, svar på spørgsmål 72 om antal studerende berørt af SU-ændringen, 3. november 2026
- Folketinget, L 73, svar på spørgsmål 75 om afskaffelse af det forhøjede FoU-fradrag, 30. oktober 2026
- Uddannelsesforbundet, Hårdt angreb på SU i finanslovsforslag, 9. oktober 2026
- Dansk Erhverv, Stærke tiltag for erhvervslivet i regeringens forslag til ny finanslov – men også skarpe tidsler, 9. oktober 2026
- DR, Se, hvordan regeringens forslag kan påvirke SU'en, 29. september 2026 (reaktioner)
- Børsen, Flere vil miste rentefradrag. Blå partier er bekymrede, 8. oktober 2026 (reaktioner)
- Lovguiden, Loft over rentefradrag – boligejere med gæld over 6,3 mio. kr. mister fradrag, 12. november 2026 (reaktioner)
Ændringslog
- Overskriften og brødteksten er opdateret med de to delaftaler (skatteaftalen med Dansk Folkeparti af 12. november og den grønne aftale med Enhedslisten og Alternativet af 14. november 2026) og Folketingets behandling: 2. behandling 12. november, 3. behandling sat på dagsordenen 9.–10. december 2026. Antallet af hjemmeboende SU-modtagere, der ville miste SU, er tilføjet fra ministerens svar til Finansudvalget.
- Afsnittet «Hvem betaler?» er tilføjet med finansieringen fra finanslovforslaget, skatteaftalen af 12. november og den grønne aftale af 14. november 2026, plus begrundelser og kritik.
- Sagen oprettet på baggrund af regeringens forslag til finanslov for 2027, fremsat 9. oktober 2026.

