Nyheder / Teknologi

Niveau 2 · Væsentlig

Anthropic børsnoteret i historiens største aktieudbud

USA · Danmark · EU

  1. Debatteret
  2. Foreslået
  3. Vedtaget
  4. I kraft

Senest gennemgået · Sidst ændret

Researchet og skrevet med AI · Metode

Anthropics topchef Dario Amodei på scenen ved TechCrunch Disrupt i San Francisco den 20. september 2023. Billedet er ikke fra børsnoteringen. Foto: TechCrunch / Wikimedia Commons, CC BY 2.0 · kilde

Anthropic, selskabet bag AI-assistenten Claude, kom torsdag på børsen i New York efter det største aktieudbud nogensinde: Købere betalte 81,34 milliarder dollar for 980 millioner aktier til 83 dollar stykket. Aktien åbnede lidt før kl. 18 dansk tid i 111,50 dollar, godt en tredjedel over udbudsprisen, og grundlæggerne beholder lidt over halvdelen af stemmerne.

Besluttes af
Anthropics bestyrelse og aktionærer; det amerikanske børstilsyn SEC lod registreringen træde i kraft den 18. november 2026.
Slags
Beslutning eller hændelse
Rækkevidde i Danmark
Nogle grupper
Gælder fra
19. nov. 2026
Nasdaq MarketSite, Times Square, New York · Åbn i Google Maps

© OpenStreetMap-bidragydere (ODbL)

Hvad er besluttet

Nasdaq MarketSite på Times Square i New York den 19. september 2021, med reklame for et andet selskab. Det var her, Dario Amodei ringede Nasdaqs åbningsklokke den 19. november 2026. Foto: ajay_suresh / Wikimedia Commons, CC BY 2.0 · kilde

Anthropic satte onsdag den 18. november prisen på sine aktier til 83 dollar, over det interval på 70 til 78 dollar, selskabet havde lagt op til, og øgede samtidig udbuddet fra 825 til 980 millioner aktier. Det står i selskabets meddelelse og i det endelige prospekt til det amerikanske børstilsyn SEC. Af aktierne er 956.351.354 nye aktier fra Anthropic, mens selskabets syv medstiftere sælger 3.378.378 aktier hver, i alt 23.648.646. Aktien handles på Nasdaq under koden ANT. Handlen afsluttes efter planen fredag den 20. november, og bankerne bag udbuddet har ret til at købe yderligere 147 millioner aktier inden for 30 dage.

Ifølge Reuters slår udbuddet rekorden fra SpaceX' børsnotering i juni. Til udbudsprisen var Anthropic ifølge Reuters værd omkring 1.500 milliarder dollar, når aktieoptioner og bundne medarbejderaktier regnes med, og omkring 1.100 milliarder dollar uden dem. Ved åbningskursen var markedsværdien ifølge CNBC og Reuters omkring 2.000 milliarder dollar, og kun en håndfuld selskaber på de amerikanske børser er mere værd, ifølge CNBC Apple, Microsoft, Nvidia, Alphabet og Amazon. Tidligt på eftermiddagen i New York var kursen ifølge Reuters faldet til omkring 100 dollar, stadig 21 procent over udbudsprisen.

Prospektet viser et selskab, der vokser hurtigt og taber mange penge på papiret. Omsætningen var 33,2 milliarder dollar i årets første ni måneder, cirka 13 gange så meget som i samme periode i 2025 (2,5 milliarder). Regnet med den aktuelle fart svarede omsætningen ifølge selskabet til omkring 81 milliarder dollar om året den 31. oktober. Underskuddet i de ni måneder var 104,0 milliarder dollar. Heraf er 94,3 milliarder et regnskabsmæssigt tab på konvertible lån og såkaldte SAFE-aftaler, altså aftaler om at få aktier senere: Når selskabets værdi stiger, stiger værdien af disse aftaler, og det bogføres som en udgift. Selve driften gav et underskud på 1,26 milliarder dollar. Den største udgift er computerkraft og infrastruktur, 18,8 milliarder dollar.

Anthropic skifter ikke selskabsform. Selskabet blev registreret i Delaware den 26. januar 2021 som et public benefit corporation, et aktieselskab med et almennyttigt formål skrevet ind i vedtægterne. Bestyrelsen skal ved lov afveje aktionærernes økonomiske interesser mod hensynet til dem, selskabet påvirker, og formålet, som ifølge vedtægterne er ansvarlig udvikling og vedligeholdelse af avanceret AI til gavn for menneskeheden på lang sigt.

Det nye er en opdeling af aktierne i klasser med forskellig magt:

  • A-aktier, som almindelige investorer køber, giver én stemme hver.
  • F-aktien er én enkelt aktie, der ejes af de syv medstifteres selskab, Founder LLC. Den giver 50,1 procent af stemmerne på generalforsamlingen, men intet udbytte. Ifølge prospektet kan medstifterne dermed afgøre alle almindelige afstemninger blandt aktionærerne i en overskuelig fremtid og vælge de bestyrelsesmedlemmer, som fonden nedenfor ikke vælger.
  • T-aktien ejes af Long-Term Benefit Trust, et uafhængigt organ med fem pladser til personer uden økonomisk interesse i selskabet. Det vælger og afsætter flertallet af bestyrelsen. Ifølge CNBC har det i dag fire medlemmer, blandt dem den tidligere amerikanske centralbankchef Ben Bernanke.
  • N-aktier giver ingen stemmeret og ejes især af forretningspartnere. Ifølge prospektet ejer Amazon og Google henholdsvis 14,6 og 13,4 procent af alle Anthropics aktier, tilsammen mere end hver fjerde.

Anthropic har desuden givet 846.840.960 N-aktier, 5 procent af selskabet målt pr. 30. juni, til sin egen almennyttige fond, Anthropic Public Benefit Fund. Bestyrelsen kan give fonden op til 2 procent mere, hver gang kursen stiger 50 procent over det forrige niveau. De syv medstiftere har hver lovet at give 80 procent af deres personlige aktier til velgørende formål.

Anthropic skriver, at formålet med udbuddet er at styrke selskabets kapital, skabe et marked for aktien og investere i computerkraft, infrastruktur og medarbejdere. »I dag kommer selskabet i en stærkere økonomisk position, og det styrker kun vores vilje til at gøre det rigtige,« sagde topchef Dario Amodei ifølge The Guardian. Analytikere hos Yorkville Ives skrev ifølge avisen, at børsnoteringen kan genskabe noget af investorernes tillid til væksten i AI.

Kritikken går især på magtfordelingen. CNBC skriver, at strukturen begrænser den indflydelse, som både store og små investorer får. Anthropic skriver selv i prospektet, at strukturen kan gøre det sværere at udskifte bestyrelse og ledelse, at den kan forhindre aktionærerne i at sælge med overpris ved et opkøb, og at fonden og medstifterne kan have interesser, der adskiller sig fra aktionærernes. Byron Deeter fra Bessemer Venture Partners, der har investeret i Anthropic, sagde til CNBC, at stiftere med magt kan give selskaber ro til at tænke langsigtet. Ifølge nyhedsbureauet AP skete børsnoteringen trods investorernes frygt for en AI-boble.

Hvad betyder det for Danmark

Danske private investorer kunne tegne aktier til udbudsprisen. Det europæiske prospekt, som det tyske finanstilsyn BaFin godkendte den 11. november, gjaldt for Danmark og otte andre lande og blev efter Anthropics anmodning sendt videre til det danske Finanstilsyn. Det omfattede højst 80.135.135 nye aktier. I Danmark kunne ordrer afgives gennem J.P. Morgan, eToro, flatexDEGIRO, Interactive Brokers, Nordnet, Revolut og Saxo Bank. Tegningen lukkede, før prisen blev sat. Hvor mange danskere der har tegnet, og hvor mange aktier de har fået, er ikke offentliggjort. Fra 19. november kan aktien købes som andre amerikanske aktier hos danske banker og handelsplatforme.

Anthropic er også omfattet af EU's AI-forordning som udbyder af AI-modeller til almen brug, altså store modeller som Claude, der kan bruges til mange formål. Reglerne for sådanne modeller har gjaldt siden 2. august 2025, og Kommissionens AI-kontor har kunnet håndhæve dem siden 2. august 2026. I prospektet nævner Anthropic forordningen blandt sine risici, blandt andet kravet om, at udbydere af de mest kraftfulde modeller skal indberette alvorlige hændelser til AI-kontoret. Anthropic meddelte i juli 2025, at selskabet ville underskrive EU's frivillige adfærdskodeks for modeller til almen brug. Børsnoteringen ændrer ikke disse regler og ikke i sig selv, hvordan danske brugere og virksomheder kan bruge Claude.

Hvem betaler?

  • Købere af aktierne betalte 81,34 milliarder dollar for de 980 millioner aktier. Bankerne bag udbuddet beholder 550 millioner dollar, 56 cent pr. aktie. Anthropic får 78,84 milliarder dollar før øvrige omkostninger, og de syv medstiftere får tilsammen 1,95 milliarder dollar, knap 279 millioner hver.
  • Syv teknologiselskaber, Google, Nvidia, AMD, Broadcom, Micron, Microsoft og TSMC, betaler 26,0 milliarder dollar for 313.253.007 aktier uden stemmeret til samme pris, uden gebyr til bankerne. Ifølge prospektet opfylder AMD's køb en del af en aftale om levering af hardware, og Googles køb sker under en eksisterende investeringsaftale.
  • Pengene går ifølge prospektet til computerkraft, infrastruktur, medarbejdere og eventuelle opkøb. I alt får Anthropic omkring 104,8 milliarder dollar efter gebyrer og omkostninger. Heraf bruges 4,3 milliarder dollar til at betale skat på vegne af medarbejdere, hvis bundne aktier frigives ved børsnoteringen.
  • De hidtidige aktionærer får en mindre andel af selskabet: Af de 13,2 milliarder aktier, der findes efter udbuddet, er knap hver tiende ny.
  • Dem, der købte ved åbningen, betalte 111,50 dollar pr. aktie, godt en tredjedel mere end dem, der fik aktier i udbuddet.

Hvad man skal holde øje med

Udbuddet afsluttes fredag den 20. november, og så viser det sig, om bankerne køber de ekstra 147 millioner aktier. Ifølge Reuters vil udbuddet i så fald nå op på 93,5 milliarder dollar. Medarbejdere og andre hidtidige ejere har med visse undtagelser lovet ikke at sælge i op til 180 dage, medstifterne og ejere med mere end en halv procent af selskabet i op til et år. Det første regnskab som børsnoteret selskab vil vise, om væksten holder, og om underskuddet skrumper. Og det er åbent, om fonden og medstifternes kontrol holder, hvis aktionærerne bliver utilfredse, og hvor mange danske investorer og pensionsopsparinger der ender med at eje aktien.

Kilder

Ændringslog

  1. Sagen oprettet, efter at Anthropic satte prisen på sit aktieudbud den 18. november, og aktien begyndte at handle på Nasdaq den 19. november 2026.