Jeg var på missionstur i Jaffna, Sri Lanka i slutningen af 90'erne. En aften holdt vi et møde uden for Jaffna i en lille landsby, hvor Trumpetsound Ministries havde en kirke. Jeg prædikede og bad for syge.
Efter mødet kom damen på billedet op til mig. Hun var blevet helbredt for en stærk migræne, som hun havde lidt af i 15 år. Hverken jeg eller andre havde bedt for hende. Hun blev helbredt, mens hun lyttede til ordets forkyndelse.
Johannesevangeliet 15,3:
"I er allerede rene på grund af det ord, som jeg har talt til jer."
Hvis du er skeptisk over for den slags beretninger, forstår jeg det godt. Jeg vil opfordre dig til at se på det med et åbent sind. En hollandsk forskningsgruppe har undersøgt 14 tilfælde af medicinsk bemærkelsesværdige helbredelser i forbindelse med bøn. Studiet er fagfællebedømt og publiceret i Journal of Religion and Health (2023). Det konkluderer, at disse helbredelser ikke lader sig forklare inden for en rent biomedicinsk ramme, og at forskellige vidensformer — medicinske, biografiske og åndelige — tilsammen giver et mere fuldstændigt billede.
Læs studiet her: A Dutch Study of Remarkable Recoveries After Prayer (PMC)