Nyheder / Økonomi

Niveau 2 · Væsentlig

EU's CO2-grænsetold på import er trådt i kraft

EU · Danmark

  1. Debatteret
  2. Foreslået
  3. Vedtaget
  4. I kraft

Senest gennemgået · Sidst ændret

Researchet og skrevet med AI · Metode

Containere i Rotterdam Havn, 26. august 2017, en af EU's største indførselshavne for varer, som CO2-grænsetolden omfatter. Foto: AgainErick / Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0 · kilde

Den 1. januar 2026 trådte den endelige fase af EU's CO2-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) i kraft. Importører, der indfører mere end 50 tons af visse kulstoftunge varer om året, skal have status som godkendt CBAM-deklarant, indberette de indlejrede udledninger og aflevere certifikater, der prissættes ud fra EU's kvotesystem.

Besluttes af
Europa-Parlamentet og Rådet, gennemført af Europa-Kommissionen og de nationale myndigheder.
Rækkevidde i Danmark
Nogle grupper
Gælder fra
1. jan. 2026
Europa-Kommissionen, Bruxelles · Åbn i Google Maps

© OpenStreetMap-bidragydere (ODbL)

Hvad er besluttet

Ordningen bygger på forordning (EU) 2023/956. I den endelige fase, som Kommissionen beskriver på sin side om den definitive ordning, skal EU-importører eller deres indirekte toldrepræsentanter, der importerer over en tærskel på 50 tons CBAM-varer om året, søge om at blive godkendte deklaranter. De køber CBAM-certifikater hos den nationale kompetente myndighed i det EU-land, hvor de er etableret. Prisen beregnes ud fra auktionsprisen på EU's kvoter, udtrykt i euro pr. ton udledt CO2, som et kvartalsgennemsnit i 2026 og som et ugegenemsnit fra 2027. Importørerne indberetter udledningerne i deres import og afleverer det tilsvarende antal certifikater hvert år. Hvis de kan dokumentere, at der allerede er betalt en CO2-pris, hvor varerne er produceret, kan det beløb trækkes fra.

Kommissionen skriver, at formålet er at imødegå risikoen for, at virksomheder flytter kulstoftung produktion ud af EU, eller at EU-varer erstattes af mere kulstoftung import, når EU skærper sin klimapolitik, mens reglerne uden for EU er lempeligere. CBAM skal sikre, at der betales en CO2-pris for de indlejrede udledninger i visse importerede varer, så prisen svarer til prisen på EU-produktion, og at EU's klimamål ikke undermineres. Kommissionen skriver, at mekanismen er udformet, så den er forenelig med WTO-reglerne.

Hvilke varer er omfattet?

CBAM gælder ikke færdige forbrugsvarer, men de råvarer og halvfabrikata, der udleder meget CO2, når de fremstilles. Forordningens bilag I nævner seks grupper:

  • Jern og stål: næsten alt stål i plader, stænger, tråd og armeringsjern og en række færdige stålvarer: jernbaneskinner, rør, stålkonstruktioner, dåser og tønder samt skruer, bolte og møtrikker.
  • Aluminium: ubearbejdet aluminium, profiler, plader, folie, konstruktioner og dåser.
  • Cement: cementklinker, portlandcement og andre cementtyper.
  • Gødning: ammoniak, salpetersyre, kvælstofgødning som urea og blandet gødning med kvælstof.
  • Elektricitet importeret fra lande uden for EU.
  • Brint.

En bil, en vaskemaskine eller en maskine er ikke selv en CBAM-vare, selv om den er lavet af stål og aluminium. Kommissionens konsekvensanalyse fra 2021 skriver, at varer til endeligt forbrug kun rammes indirekte. Kommissionen foreslog 17. december 2025 at udvide ordningen til flere varer længere nede i kæden, der er lavet af stål og aluminium. Europa-Parlamentet vedtog sin holdning til forslaget 15. september 2026, men det er ikke endeligt vedtaget.

Tærsklen på 50 tons gælder ikke elektricitet og brint. Importører af dem skal være godkendte deklaranter, uanset hvor meget de indfører.

Hvad betyder det for priserne?

Et CBAM-certifikat dækker ét ton CO2. For importen i 2026 kostede det 75,36 euro i første kvartal, 75,28 euro i andet kvartal og 82,32 euro i tredje kvartal, ifølge Europa-Kommissionen.

De første år betaler importørerne kun for en lille del af udledningerne. CBAM-regningen nedsættes med den andel, som EU's egne producenter af de samme varer stadig får gratis kvoter for, og den andel falder år for år: 97,5 procent i 2026, 95 procent i 2027, 90 procent i 2028, 77,5 procent i 2029, 51,5 procent i 2030, 39 procent i 2031, 26,5 procent i 2032 og 14 procent i 2033, ifølge EU's kvotehandelsdirektiv. Fra 2034 er der ingen gratis kvoter, og så betales den fulde pris. Udgiften er altså lille i 2026 og vokser frem mod 2034.

Omkostningen lander først hos de virksomheder, der importerer varerne, og kan sendes videre til dem, der bruger stålet, aluminiummet, cementen og gødningen. For forbrugerne regnede Kommissionen i sin konsekvensanalyse fra 2021 med en lille virkning: i 2030 omkring 0,06 procent højere priser på køretøjer, 0,07 procent på husholdningsapparater og 0,03 procent på fødevarer i EU. Kommissionen skriver, at virkningen på de endelige priser er for lille til at få betydning for forbrugerne. Der er ikke offentliggjort et dansk skøn.

Hvad betyder det for Danmark

Reglerne gælder direkte for danske importører i de seks sektorer, når de overskrider 50-tons-tærsklen. Energistyrelsen er den kompetente myndighed i Danmark, og Erhvervsstyrelsen behandler ansøgningerne om at blive godkendt deklarant på dens vegne. Hvor mange danske virksomheder der er godkendt, er ikke offentliggjort. Certifikaterne er en ny omkostning på importen, medmindre en tilsvarende CO2-pris allerede er betalt i produktionslandet.

Hvem betaler?

Det er importørerne, der betaler. Virksomheder, der indfører over 50 tons CBAM-varer om året, skal købe ét certifikat pr. ton CO2 i varerne til en pris, der følger EU's kvotepris. Salget af certifikater begynder 1. februar 2027, og certifikaterne for importen i 2026 skal købes og afleveres senest 30. september 2027, skriver Europa-Kommissionen i sine spørgsmål og svar om ordningen, opdateret 15. oktober 2026. Hvor meget af omkostningen importørerne sender videre til deres kunder, er ikke opgjort.

EU's egne producenter i de samme sektorer kommer også til at betale mere. Deres gratis udledningskvoter i EU's kvotesystem udfases gradvist fra 2026 til 2034, hvor de ophører, skriver Den Europæiske Revisionsret.

Indtægterne fra salget i 2026 og 2027 går til medlemslandene, også Danmark. Kommissionen foreslog 17. december 2025, at landene skal overføre 25 procent af dem til en midlertidig dekarboniseringsfond, der skal støtte EU-virksomheder i de berørte sektorer, som risikerer at miste produktion til lande uden for EU. Kommissionen anslår fondens indtægter til 632 millioner euro og udgifterne til 265 millioner euro. Europa-Parlamentet vedtog sine ændringer til forslaget 15. september 2026 med 433 stemmer for, 97 imod og 146, der undlod at stemme. Rådet har ikke vedtaget forslaget.

Fra 2028 har Kommissionen foreslået, at 75 procent af indtægterne går til EU's budget som en ny egen indtægt, i gennemsnit omkring 1,4 milliarder euro om året i 2028–2034 i 2025-priser, mens landene beholder 25 procent. Forslaget kræver enstemmighed i Rådet og godkendelse i alle medlemslande, og i marts 2026 var det ikke vedtaget, skriver Revisionsretten. Hvor meget Danmark får ind fra ordningen, er ikke offentliggjort.

Kommissionen begrunder ordningen med, at importerede varer skal bære den samme CO2-pris som varer produceret i EU, så produktion og udledninger ikke flytter ud. Rusland har indbragt ordningen for Verdenshandelsorganisationen, WTO. I sin anmodning af 12. maj 2025 kalder Rusland certifikaterne en toldlignende afgift, der diskriminerer importen og tager midler fra produktionslandene, som de skulle have brugt på deres egen klimaindsats. EU afviste at indlede konsultationer, men WTO nedsatte et panel 25. september 2026, og 28 medlemmer, blandt andre Kina, Indien og USA, har forbeholdt sig retten til at deltage som tredjeparter. Revisionsretten skrev 14. april 2026, at forskellen mellem fondens forventede indtægter og udgifter rejser tvivl om, at andelen skal være 25 procent, og at det ikke er opgjort, hvor mange ekstra investeringer i lavere udledninger fonden vil udløse.

Hvad man skal holde øje med

Hvor mange danske importører får status som godkendte deklaranter i 2026? Hvordan udvikler certifikatprisen sig i takt med kvoteprisen? Og hvordan slår den nye omkostning igennem på danske bygge- og fremstillingspriser, når den første årlige afregning falder 30. september 2027? Bliver udvidelsen til flere varer af stål og aluminium vedtaget?

Kilder

Ændringslog

  1. Afsnittene «Hvilke varer er omfattet?» og «Hvad betyder det for priserne?» er tilføjet: eksempler på varerne, certifikatprisen i 2026, den gradvise indfasning frem mod 2034 og Kommissionens skøn over virkningen på forbrugerpriserne.
  2. Overskriften er ændret fra «EU's CO2-grænsetold» til «EU's CO2-grænsetold på import er trådt i kraft», så den siger, hvad der sker.
  3. Afsnittet «Hvem betaler?» er tilføjet: importørernes betaling, udfasningen af gratis kvoter, fordelingen af indtægterne og kritikken fra Rusland og Revisionsretten.
  4. Billede tilføjet: containere i Rotterdam Havn, 26. august 2017 (CC BY-SA 4.0, AgainErick).
  5. Sagen oprettet, fordi den endelige CBAM-ordning trådte i kraft 1. januar 2026.