Bibelcitater er AI-oversat til dansk fra de engelske NIV og ESV. Se den engelske udgave for de oprindelige tekster.
Sagen er den: når din danske bibel siger "helvede", oversætter den måske tre helt forskellige ord fra grundsprogene. Og de ord betyder ikke det samme. Slet ikke. Det er lidt som hvis nogen oversatte "hus", "hotel" og "fængsel" alle sammen med "bygning". Teknisk set ikke forkert, men du ville være ret forvirret over, hvor du skulle bo.
Lad os få redt trådene ud.
Sheol / Hades — de dødes sted
I Det Gamle Testamente (skrevet på hebraisk) er ordet Sheol (שְׁאוֹל). Det optræder 65 gange. Det er dybest set de dødes rige — dér, hvor alle kommer hen, når de dør, gode som onde. Det er ikke himlen, og det er ikke helvede, sådan som vi normalt tænker det. Det er nærmere... stedet hvor døde mennesker er.
Og Det Gamle Testamentes beskrivelser af det er ret dystre:
"For i døden mindes man dig ikke; hvem vil prise dig i Sheol?" — Salme 6:5
"Alt, hvad din hånd finder at gøre, det gør med al din kraft, for der er hverken handling eller tanke eller kundskab eller visdom i Sheol, hvor du er på vej hen." — Prædikeren 9:10
Ingen handling. Ingen tanke. Ingen kundskab. Det lyder, som om de døde bare er... slukket. Bevidstløse. Og igennem det meste af Det Gamle Testamente er det sådan, Sheol beskrives — ikke ild og svovl, men stilhed.
Hold fast i det, for når vi kommer til Det Nye Testamente og især del 4, støder vi på tekster, der beskriver noget helt andet. Spændingen mellem dem er virkelig, og jeg vil hellere være ærlig om det end lade, som om den ikke er der.
I Det Nye Testamente (skrevet på græsk) er det tilsvarende ord Hades (ᾅδης). Det optræder 10 gange. Ældre danske bibler oversætter det med "helvede", hvilket har skabt enorm forvirring. Hades er ikke det endelige bestemmelsessted. Det er ikke ildsøen. Det er nærmere venteværelset.
Det mest detaljerede billede af Hades kommer fra Jesu fortælling om den rige mand og Lazarus i Lukas 16:19-31. I den dør den rige mand og ender i pine i Hades, mens den fattige Lazarus bæres til "Abrahams skød" — et sted med trøst. De kan se hinanden, men kan ikke krydse over. Der er en kløft mellem dem.
"I Hades, hvor han var i pine, løftede han sit blik og så Abraham langt borte og Lazarus ved hans side." — Lukas 16:23
En lille advarsel om dette afsnit: det står lige midt i en række lignelser, Jesus fortæller, og det bruger billeder, som jøder på den tid ville have genkendt — Abrahams skød, kløften og så videre. Det beskriver også øjne, tunger og fingre hos mennesker, der er døde og endnu ikke har fået deres opstandelseslegemer. Så bør vi læse det som en tegning af livet efter døden? Eller bruger Jesus et velkendt billede til at gøre en pointe om retfærdighed og ansvar?
Det ærlige svar: folk er uenige om det. Jeg hælder til at tage budskabet alvorligt — der er virkeligt ansvar, virkelig ombytning, virkelige konsekvenser — uden at behandle det som en arkitekttegning. Men du bør læse det selv og selv tage stilling.
Kort sagt: Sheol/Hades er midlertidigt. Det er de dødes sted før den endelige dom. Hvad det end præcist er, så er det ikke slutningen på historien — for Åbenbaringen 20:14 siger, at Hades selv til sidst bliver kastet i ildsøen.
Gehenna — den brændende losseplads
Gehenna (γέεννα) optræder 12 gange i Det Nye Testamente. Elleve af dem kommer fra Jesus selv. Ordet stammer fra hebraisk: Ge-Hinnom — Hinnoms dal, som var et virkeligt sted syd for Jerusalem.
Og det havde en mørk historie. I Det Gamle Testamente ofrede kongerne Ahaz og Manasse børn dér i ilden til den hedenske gud Molok (2. Krønikebog 28:3, 33:6). Jeremias tog det op og sagde, at Gud ville gøre det til et sted for dom (Jeremias 7:31-32, 19:6).
På Jesu tid var det blevet Jerusalems losseplads. Affald, døde dyr, ligene af henrettede forbrydere — alt sammen kastet ind og brændt. Ild i gang døgnet rundt. Orme, der åd, hvad ilden ikke nåede. Hvis du boede i Jerusalem, vidste du, hvordan Gehenna så ud. Du kunne sikkert lugte det.
Så da Jesus sagde "Gehenna", havde hans tilhørere ikke brug for en teologisk uddannelse. De fik billedet med det samme.
"Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud. Det er bedre for dig at gå ind i Guds rige med ét øje end at have to øjne og blive kastet i Gehenna, hvor 'deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes.'" — Markus 9:47-48
"Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel. Frygt hellere ham, der kan ødelægge både sjæl og legeme i Gehenna." — Mattæus 10:28
Kort sagt: Gehenna er de ondes endelige bestemmelsessted efter dommen. Hades er venteværelset. Gehenna er dommen. Ikke det samme sted.
Ildsøen — endestationen
Åbenbaringen introducerer dette udtryk — "ildsøen" (λίμνη τοῦ πυρός) — og det ser ud til at være den fulde virkelighed, som Gehenna pegede hen imod.
"Så blev døden og Hades kastet i ildsøen. Ildsøen er den anden død. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han kastet i ildsøen." — Åbenbaringen 20:14-15
Fanger du det? Hades bliver kastet i ildsøen. Venteværelset bliver revet ned. Det midlertidige sted bliver opslugt af det permanente. Hvilket bekræfter: Hades og ildsøen er ikke det samme. Hades hører til mellemtiden. Ildsøen er den endelige tilstand.
Og her er en detalje, der ofte går tabt: ildsøen blev oprindeligt ikke bygget til mennesker. Den var beredt til Djævelen og hans engle (Mattæus 25:41). Det vender vi tilbage til i del 6.
"Men de feje, de vantro, de afskyelige, morderne, de utugtige, troldmændene, afgudsdyrkerne og alle løgnerne — deres plads er i søen, der brænder med ild og svovl. Det er den anden død." — Åbenbaringen 21:8
Tartarus — en hurtig bemærkning
Et ord mere, bare for fuldstændighedens skyld: Tartarus (ταρταρόω). Det optræder præcis én gang:
"For Gud skånede ikke engle, da de syndede, men sendte dem til Tartarus og overgav dem til mørkets lænker for at holdes til dom..." — 2. Peter 2:4 (nogle oversættelser siger "helvede")
Dette ord er specifikt for faldne engle, ikke mennesker. Jeg ville bare have, at du vidste, at det findes.
Så hvordan hænger det hele sammen?
Her er én måde at læse, hvordan disse begreber hænger sammen på. Jeg fremlægger det som en rimelig læsning, ikke den eneste. De fleste kristne er enige om det første og det sidste trin. Det er de mellemliggende trin, hvor debatterne opstår (og dem graver vi ned i i del 4).
- Døden: De døde kommer til Sheol/Hades. Hvad de oplever dér — er de ved bevidsthed? Bevidstløse? Er det opdelt i afsnit? — det er der uenighed om blandt seriøse kristne. (Det ser vi ærligt på i del 4.)
- Efter Kristi opstandelse: Mange kristne tror, at noget ændrede sig ved korset — at troende, der dør nu, kommer direkte til at være "sammen med Herren" (2. Korintherbrev 5:8, Filipperbrevet 1:23). Andre læser de tekster anderledes. Uanset hvad er korset vendepunktet i hele historien, også for hvad der sker, når vi dør.
- Ved den endelige dom (Åbenbaringen 20): Alle bliver oprejst og dømt. Hades bliver tømt og ødelagt. De, der ikke står i livets bog, bliver kastet i ildsøen — "den anden død".
- Evigheden: Troende lever med Gud i den nye himmel og den nye jord. De onde står over for ildsøen.
Her er, hvad alle er enige om: disse forskelle betyder noget. Sheol/Hades er ikke Gehenna. Gehenna er ikke ildsøen (selvom de ser ud til at pege på den samme endelige virkelighed). De døde er endnu ikke i deres permanente tilstand. Der er stadig en endelig dom, der kommer. Og det danske ord "helvede" har sløret alt dette sammen til ét ord — hvilket har skabt mere forvirring end næsten noget andet oversættelsesvalg i Bibelen.
