Kvinden der blev helbredt for døvhed efter et elefantangreb i Sri Lanka

Angrebet af en elefant

Vidnesbyrd

I november 2002 var jeg i Sri Lanka med min fætter Jan. Vi besøgte Mervin Gunaselvam og Trumpetsound Ministries. Dette var, mens oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre stadig var aktiv. Vi skulle fra Colombo til Jaffna og kørte hele vejen, hvilket bragte os igennem det område, som De Tamilske Tigre kontrollerede. Flere af de kirker, som Trumpetsound havde i området, var blevet overtaget af De Tamilske Tigre og omdannet til militærbaser. Mervin viste os en af disse på vejen.

Vi stoppede og overnattede i området, hvor Trumpetsound havde en kirke. Der havde vi møder og dåb, før vi kørte videre. En kvinde kom op til Jan, Mervin og mig. Det er kvinden på billedet.

Kvinden var døv på det ene øre, fordi hun var blevet angrebet af en elefant. Hun var sammen med 4 andre, da det skete. 3 døde, men hun og en anden overlevede. Hun havde stadig store ar op ad armen og skulderen i den side, hvor hun var døv.

Mervin, Jan og jeg bad for hende. Efter et par minutter fik hun hørelsen igen.

Gud kan gøre det døde levende og skabe nyt.

 

 


 

 

Hvis du er skeptisk over for den slags beretninger, forstår jeg det godt. Jeg vil opfordre dig til at se på det med et åbent sind. En hollandsk forskningsgruppe har undersøgt 14 tilfælde af medicinsk bemærkelsesværdige helbredelser i forbindelse med bøn. Studiet er fagfællebedømt og publiceret i Journal of Religion and Health (2023). Det konkluderer, at disse helbredelser ikke lader sig forklare inden for en rent biomedicinsk ramme, og at forskellige vidensformer — medicinske, biografiske og åndelige — tilsammen giver et mere fuldstændigt billede.

Læs studiet her: A Dutch Study of Remarkable Recoveries After Prayer (PMC)