Bibelcitater er AI-oversat til dansk fra den engelske NIV. Se den engelske udgave for de oprindelige tekster.
Hvis du forestiller dig himlen som at sidde på en sky i en hvid kjortel og lytte til harpemusik i al evighed... så forstår jeg godt, at du ikke er begejstret. Det lyder kedeligt. Godt nyt: det billede har stort set intet at gøre med det, Bibelen faktisk beskriver.
Det ny Jerusalem — en virkelig by
Åbenbaringen 21-22 beskriver det ny Jerusalem i mærkeligt fysiske vendinger. Det er ikke en metafor for "at have fred i hjertet". Det er et sted. En by. Med mål, byggematerialer og træk, du kan beskrive.
"Den strålede med Guds herlighed, dens glans var som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis." — Åbenbaringen 21:11
Byen er formet som en fuldkommen terning — omkring 2.200 km i hver retning (Åbenbaringen 21:16). Det svarer til afstanden fra København til Rom. Og det er bare den ene side. Terningeformen genspejler det allerhelligste i Salomos tempel — det inderste rum, hvor Guds nærvær boede. Hele byen er det allerhelligste. Guds nærvær fylder hver eneste del af den.
Mure af jaspis. Gader af guld "som gennemsigtigt glas" (Åbenbaringen 21:21). Grundvolde smykket med ædelsten. Hver af de tolv porte er hugget ud af én enkelt perle.
Intet tempel. Ingen sol. Ingen nat.
"Jeg så ikke noget tempel i byen, for Herren, Gud den Almægtige, er dens tempel, og det er Lammet. Og byen har ikke brug for sol eller måne til at skinne på sig, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys." — Åbenbaringen 21:22-23
Intet tempel, fordi hele byen er Guds bolig. Ingen sol, fordi Gud selv er lyset. Ingen nat — nogensinde (Åbenbaringen 22:5). Ikke bare fysisk — også åndeligt. Intet mørke. Intet skjult. Ingen skygger. Ingen frygt.
Så hvad skal vi egentlig lave hele dagen?
Bibelen giver os ikke et dagsprogram, men den giver os nok at gå ud fra:
Tilbedelse — Men ikke af den "sid stille i en time"-slags. Tilbedelse i Bibelen er det, der sker, når du møder noget så smukt, at det tager pusten fra dig. Din reaktion på den mest betagende solnedgang, du nogensinde har set, ganget med uendelig, for evigt. Det er tilbedelse — og det er ikke kedeligt, for kilden er uendelig.
Meningsfuldt arbejde — Det her overrasker folk. Flere skriftsteder siger, at de troende skal herske:
"Og de skal herske i evighedernes evigheder." — Åbenbaringen 22:5
"Godt, du gode og tro tjener! Du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget." — Mattæus 25:21
Tænk på, hvordan arbejde føltes på din bedste dag — når du var i zonen, skabte noget storslået, og det ikke føltes som en møllesten. Sådan var arbejde, før forbandelsen ramte i 1. Mosebog 3. Sådan bliver det igen — tilfredsstillende, kreativt, meningsfuldt, minus al frustration og nytteløshed.
Relationer — Dybe relationer. Ægte relationer. Vi skal være sammen — med Gud, med Kristus, med hinanden. "Lammets bryllupsmåltid" (Åbenbaringen 19:9) er en fest, et gilde, en festligholdelse.
Udforskning og opdagelse — Vi kommer til at kende Gud dybere, men Gud er uendelig. Du løber aldrig tør for ting at opdage. Kedsomhed kræver et loft over, hvad der er interessant. En uendelig Gud betyder, at der ikke er noget loft.
Ikke mere...
Nogle af de mest kraftfulde løfter i hele Skriften handler om det, der ikke længere skal findes:
"Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet." — Åbenbaringen 21:4
Ingen død. Ingen sorg. Ingen smerte. Ingen tårer — undtagen måske glædestårer, som Gud selv tørrer bort. Det er et løfte fra ham, der sidder på tronen.
Vil vi kunne genkende mennesker?
Et rungende ja. Jesus blev genkendt efter sin opstandelse (om end nogle gange ikke med det samme — Lukas 24:31, Johannes 20:16). Moses og Elias dukkede op ved forklarelsen på bjerget og blev identificeret ved navn (Mattæus 17:3-4) — for længst afdøde skikkelser, genkendt på stedet.
Paulus regnede med at kende sine egne:
"For hvad er vort håb, vor glæde eller den sejrskrans, vi kan rose os af over for vor Herre Jesus, når han kommer? Er det ikke jer?" — 1. Thess. 2:19
Du vil kende dine egne. Og de vil kende dig.
Er der dyr i himlen?
Det her kommer op rigtig tit, især fra folk, der har mistet et kæledyr, de holdt af. Bibelen giver ikke et direkte svar om bestemte kæledyr, men vidnesbyrdet om dyr i den nye skabelse er stærkere, end de fleste er klar over — begyndende med noget, næsten ingen får at vide.
Dyr er "levende sjæle" i den hebraiske bibel. Ordet nephesh — nøjagtig det samme ord, som bruges om mennesker i 1. Mosebog 2:7 — anvendes gang på gang om dyr (1. Mosebog 1:20-24, 30; 9:10-16; Ordsprogene 12:10). De har også ruach, livets ånde (1. Mosebog 7:22; Salme 104:29-30). Prædikeren 3:19-21 siger lige ud, at mennesker og dyr deler den samme ånde, og spørger ærligt: hvem ved, om menneskets ånd stiger opad, og dyrets ånd farer nedad?
Forskellen mellem os og dyrene er ikke, at vi har sjæle, og de ikke har — det deler vi. Forskellen er, at vi bærer Guds billede: moralsk ansvar, evnen til at repræsentere Gud, muligheden for et pagtsforhold til vor Skaber (1. Mosebog 1:26-28). Det er en virkelig forskel. Men den ophæver ikke det faktum, at dyr er levende sjæle, skabt af Gud og kaldet "gode".
Esajas ser dyr i den genoprettede verden:
"Ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet; kalv og ungløve græsser sammen, dem vogter en lille dreng." — Esajas 11:6
"Løven skal æde strå som oksen." — Esajas 11:7
Åbenbaringen sætter heste i himlen:
"Jeg så himlen stå åben, og se, der var en hvid hest, og han, der sad på den, hedder Trofast og Sanddru." — Åbenbaringen 19:11
Paulus siger, at hele skabningen bliver befriet:
"For også skabningen selv skal blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden." — Romerne 8:21
Gud skabte dyrene. Han kaldte dem gode. Han lover at forny hele skabningen. Vil netop din hund eller kat være der? Det siger Bibelen ikke. Men den tegner et billede af en Gud, der elsker det, han skabte, og ikke spilder noget. Jeg ville ikke satse imod hans gavmildhed.
