I år 9455 finder en arkæolog og nogle studerende en computer under en udgravning. Både professoren og de studerende betragter fundet i stor betagelse, hvorefter professoren begynder at belære sine studerende om hvordan denne computer udviklede sig fra simple kemiske grundstoffer.
Ser I, siger han. For mange, mange (millioner milliarder) år siden tog evolutionen en gryde med kemikalier og begyndte at røre i den med sin store tidsgrydeske. Efter at have rørt rundt rigtig, rigtig længe (millioner milliarder år) i denne ursuppe af kemikalier, opstod små metaller og plastikdele. Opmuntret over denne succes, fortsatte evolutionen med at røre med sin store tidsgrydeske. Efter igen lang tids røren (millioner milliarder år) blev disse metaller og plastikdele til CPU, motherboard, grafikkort, skruer, kabinet, skærm, tastatur, mus osv. I skal ikke tro at termodynamikkens 2. lov gælder her i evolutionens gryde, for så ville det jo ikke samles til mere komplekse strukturer over tid, men i stedet nedbrydes til mindre enheder.
Efter at alle disse enkelt dele var udviklet ved evolutionens almægtige røren med sin tidsske, fortsatte evolutionen (i millioner milliarder år) med at røre rundt indtil alle disse dele fandt deres rigtige plads i computeren. På dette tidspunkt rakte en af de studerende fingeren i været. ”Hr. professor, kunne det ikke tænkes at disse komplekse strukturere var designet og lavet af et intelligent væsen?”. Professoren svarede: ”Nu skal vi ikke være tåbelige og naive. Der er ingen grund til at tro på en intelligent skaber af computeren. Alle ved da at den er udviklet helt uden formål og intelligent indgriben. Hvem skulle i givet fald have skabt dette intelligente væsen? Pas nu på med sådanne tanker, ellers kan det være at tanke politiet arresterer dig.”
Derefter fortsætter professoren ufortrødent sin forklaring. Da alle disse dele var samlet, fungerede softwaren helt automatisk. Der var opstået et styresystem og brugerprogrammel, sådan at fortidens Homo sapiens kunne anvende denne computer i deres daglige gøremål. Til slut i sin lange talestrøm, udbryder professoren begejstret: ”Er evolutionen ikke fantastisk”, hvortil de studerende nikker i stille ærbødighed for evolutionens almægtige tidsgrydeske.
Da de går derfra, tænker den formastelige studerende som havde haft et spørgsmål på, hvordan mon elektriciteten så var opstået samtidigt.
Er denne lille historie et eventyr, eller empirisk videnskabeligt bevis – det vil jeg lade læseren selv om at bedømme.